Historie

Birkebjergkirkens historie

Menigheden i Birkebjergkirken i Næstved er stiftet i 1928 og har siden været med til at præge byen og lokalsamfundet ud fra en kristen grundholdning.

I 1952 indrettede menigheden kirke i det gamle gotiske rådhus på Sct. Peders Kirkeplads. Den blev kaldt Rådhuskirken. I 1992 købte menigheden i Sct. Peders kirke Rådhuskirken for at indrette den til kordegnekontor og menighedshus. I august 1994 var Birkebjergkirken på Tommerupvej færdigbygget og blev samme måned indviet til kirke. Birkebjergkirken fremstår nu som en moderne og brugervenlig bygning til søndagens gudstjenester og andre samlinger på ugens hverdage i form af koncerter, undervisning, møder, udstillinger, foredrag, socialt fællesskab.